X

Kronstork udgiver idag bogen X af Henrik Kabell. Det er vi så fucking stolte over fordi det er en vigtig og vild bog, der i sit arbejde med sproget er noget helt særligt, og som i sit stof henter noget af det mørkeste i mennesket frem og lader det spille i sætningernes flik-flak.

Det betyder faktisk noget at litteraturen ER en tilstand frem for fx at handle OM en tilstand. Det er den helt grundlæggende kløft vi (eller i hvert fald dele af redaktion Kronstork) ser mellem kedelig litteratur og god litteratur (og jaja, der er undtagelser og verden er ikke helt så s o r t - h v i d / åh kedsommelige forbehold). Med X får dansk litteratur en ny stemme, som vi glæder os til at følge i årene fremover.

"Vi er ikke døde, overhovedet
ikke, nærmere kvast mellem
død og vækkelse, nærmere
emulsioner af koldbrand
og benzin omrystet til
blommekød af fiskeagtige
rødhvide kvindearme
."

"Vi sælger læber og glans
til kvarterets nødlidende
spekulanter. En luns,
som man siger, alle har
ret til en luns.
       Knus"

 

Henrik Kabell: X. 

Henrik Kabell: X. 

Peter-ClementKommentar