Bibliotek Bayou

Bibliotek Bayou_instagram_logo2.jpg

Bibliotek Bayou er Kronstorks serie for tekster skrevet til scenen. Dramatik og alt det der ikke ligner. Der er ingen regler. Vi leder hele tiden efter de bedste tekster i verden. De mest nysgerrige. Dem der overrasker os. Dem der spørger ind til, hvad det vil sige, at være en tekst, der skal ske på en scene. Dem som helt enkelt vil nogen noget.

Velkommen

Vores første udgivelse var Claudia Rankine: Det hvide kort. Det er et stykke, der ret direkte italesætter hvidhed, racisme og kunst. Og det er et stykke, der ikke har spillet på noget dansk teater endnu. Vi synes det er passende, at åbne vores bibliotek på den måde. Og de næste skridt vi tager, vil være både famlende, nysgerrige og ambitiøse. Vi ønsker både at se ud i verden og ind i det landskab af dramatikere, der folder sig ud i disse år i Danmark.

Vi synes, der mangler steder her i landet, hvor man kan læse ny, vild og ambitiøs dramatik. Det er trods alt teksterne, der er den bærende bjælke i hele det økosystem, der er teatrenes. Uden dem: Intet.

Kærligst og på vegne af Bibliotek Bayou
Peter-Clement Woetmann

Kommende udgivelser

Sara Stridsberg: Medealand og andre stykker
Falk Richter: Under is
og mange flere…

Ny dramatik fra rundtomkring i verden, ja tak. Og så længe der ingen scene er, så gerne på bog. Men i det hele taget også gerne på bog. For det er en undervurderet fornøjelse at læse dramatik – bare at have replikkerne og de nøgterne anvisninger til scenografen – men det kræver selvfølgelig, at man har et stykke, der har noget at sige, og det har Claudia Rankines ’Det hvide kort’.
— Alexander Vesterlund, Politiken 27.02.2021

Tilmeld dig Bibliotek Bayou

Tilmeld dig Bibliotek Bayou og få 30% rabat ved forudbestillinger af nye bøger i serien. Ingen binding, uden forpligtelser, bare en tilkendegivelse til os om at vi må sende dig information om Bibliotek Bayou.
Tilføj navn og e-mail nedenfor:

* indicates required