Torben Munksgaard
Digter, roman- og krimiforfatter
Torben Munksgaard (f. 1975) har læst filosofi og IT og debuterede med romanen Retrograd i 2007. Redaktørerne på Kronstork har kendt og elsket Torben Munksgaards poesi i mange år forinden, men først i 2019 fik vi lejlighed til at udgive hans første digtsamling.
Torben Munksgaards anden digtsamling er udkommet 12.11.2021
Inspireret af Timothy Mortons dark ecology og dennes opgør med romantikkens natursyn fremskriver Planet B en alternativ naturdigtning. Gennem samlingens seks dele – Sammenbrud, Sygdomsbilleder, Skovhugst, Synsbedrag, Skabning og Solopgang – tager Planet B form; en have af haveaffald, blomsternes løgn, 100 siders blindskrift der beretter om en havudsigt.
Bogen udgives i fire forskellige omslag.
Orange / blå
Lilla / rød
Sort / rød
Sort / mørk
Information skrev:
”Torben Munkgaards anden stilfuldt designede digtsamling Planet B peger ud og tilbage på flere værker om mennesket og dets forhold til naturen, en slags økokritisk kanon.”