Mit indre Pompeii
Peter-Clement Woetmann skriver i sin anden regulære udgivelse, Mit indre Pompeii, røven ud af bukserne på sig selv. Hvor debuten, Heldigvis er skoven blevet væk, uden bekymringer var en digtsamling, så er Mit indre Pompeiis komposition fri. Det giver plads til en lang række teksttyper: digte, notater, fragmenter. En kredsen om det, det handler om, skriften og livet viklet ind i hinanden.
Der er en tøvende bevægelse i de ustabile digte eller digtfragmenter, en usikkerhed til forskel fra debutens kække overlegenhed. Der ligger en labyrint i en ruin et sted, sproget viser vej. Der er en barndom, en kærlighed og en frygt for at fejle, som samtidig er en ambition, en protest mod et fejlfrit samfund, der kun giver plads til perfekte liv og smukke digtere.
Mit indre Pompeii.
150 kroner.
110 sider.
Fri forsendelse.
Betaling via Paypal.
Peter-Clement Woetmann i oplæsning
“Mit dårlige råd til den stadig fortvivlende unge digter er at fortsætte med at gå i Morti Vizkis fodspor og nu blive krigerisk koket, så skal han nok nå frem til visdommens vulkan.”
“Der er noget tøvende over Woetmanns skrift, som redder den fra at blive tidstypisk, selvfølgelig eller det, der er værre. Det er måske i den tøven at hele det poetiske engagement hviler; i hvert fald sidder jeg som læser kun tøvende gennemlæsende. ”