Anders Søgaard
Foto: (c) Peer Jon Ørsted
Anders Søgaard og anmelderne
Det er ikke altid at vi forstår anmelderne, og det er heller ikke altid at de forstår hvad vi har gang i. Anders Søgaard er tilsyneladende forfatteren, anmelderne ikke ved, hvad de skal stille op med. Her et lille udsnit fra hans seneste anmeldelser.
"Jeg ved det ikke.” (Klaus Rothstein, Weekendavisen)
“Jeg ved det ikke.” (Tue Andersen Nexø, Information)
“Det ved jeg ikke helt.” (Laurits Nikolajsen, Atlas)
Og yderligere:
Klaus Rothstein (i Weekendavisen om Hus uden fundament)
"Gad vide hvad det er, jeg lige har læst?"
"Det hele står og dirrer”
"Måske siger min desorientering noget om min begrænsning som læser."
Laurits Nikolajsen (i Atlas Magasin om Hus uden fundament)
“Jeg ved næsten ikke, hvor og hvordan jeg skal starte…”
“Den minder mig bekendt ikke om noget andet i dansk samtidslitteratur…”
Tue Andersen Nexø (i Information om Landskabsdigternes klub (Gladiator)):
"underlig i sit anslag og komposition, underlig i sine linjer og sit inventar."
Lars Bukdahl (i Weekendavisen om Landskabsdigternes klub (Gladiator))
“Jeg smides uafladeligt af hesten, hvilket til syvende og sidst må være den poetiskere tilstand.”
Hvis du har lyst til at blive desorienteret og smidt af hesten sammen med den danske anmelderstand, kan du købe Hus uden fundament ved at klikke på billedet nedenunder - og ellers glæd jer til den kommende udgivelse “Iliaden”, der er sat til udgivelse i foråret 2023.
Udkom 3. februar 2023
Iliaden handler om vrede, begær, skyld og skam. Anders Søgaards handler om den skønne Helena, Achilleus, Det gamle Grækenland og Den trojanske Krig, landskabet, slangen, de rygsækrejsende, historikeren og læseren et sted mellem drøm og virkelighed. Den er både omskrivning af det epos, en fantasi og en kritik af oldtidsforskning, mens Søgaard sideløbende skriver både landskabspoesi og forsøger at læse sig ind på fiktive personer.
Citat fra bogen:
“Helena begynder at synge, men hun er 700 år gammel, så det lyder ikke særlig godt. På bagerste række: midaldrende mænd, tavse, rynkede bryn, synligt sobert-salige. Helena synger om mænd, der faldt i kamp, på et sprog, ingen i salen forstår. Hun synger om det, de udrettede, inden de døde, og om det, de ikke nåede.”
★★★★ i Berlingske:
"Det fungerer godt, at de kritiske refleksioner ikke er akademisk tørre, men lige så sanselige, beskidte og til tider sjove som passagerne om heroernes intime stunder. Af den grund holder teksten et konstant intensitetsniveau, selv om den er fragmentarisk in extremis. "
❤️❤️❤️❤️ i Politiken:
"Denne nye ’Iliaden’ er et drilagtigt palimpsest, der som det oprørslystne tusindårstipoldebarn både fejrer og hærger sit ophav. Eller måske er det ikke Homer så meget som alle eftertidens læsere, der får et rap over nallerne."
Weekendavisen:
"Som Søgaard selv bemærker: "Der findes en udgave af Iliaden, der i stedet for at søge retlinjet fremefter forgrener sig i det uendelige." Jeg læser den sætning som Søgaards poetiske projektbeskrivelse og er imponeret over, hvor nært han når det svimlende ambitionsniveau: Homer møder Borges."
Anders Søgaard (f. 1981) har udgivet seks skønlitterære bøger. Sidste år kom hans første roman Hus uden fundament (Kronstork).