Sommerlys

Sommerlys handler ikke om noget.

Christel Wiinblad skriver snarere noget frem i sproget: Sommerlandskaber. Sommerlys er en bevægelse fra Vrå til København til Taipei til København igen og så til sidst til Svendborg. - Og i den bevægelse et flimmer af andre bevægelser: sproglige sansninger. Der er ikke tale om klare registringener af konkrete ting og steder. Det der er på færde er en særlig, og for Wiinblad ny, sansning af konkreterne i jegets rejse gennem sommeren. Fisk, hyldeblomster, træer, du'er, personer er hele tiden også noget andet end sig selv. Markerne er også havet. Det skaber et stort rum, hvor der ikke findes afgrænsede størrelser. Og samtidigt et intimt rum: Long island kan være et sted i kroppen og Atlanterhavet kan elske et du.

Nu i et andet oplag.

 


Pressen skrev

Allerede et stykke inde i bogen må han overgive sig til forfatterens rislende lykkefølelse, for Wiinblads bog ‘er fuldstændig uinteresseret i at bestille glæde hos sin læser, den er bare glad i og med verden og oppe at trippe på at være glad, uden kontekst og uden opbyggelighed og uden skam.
— Lars Bukdahl i Weekendavisen
Det næsten spindelvævslette, skrøbelige og magiske giver digtene deres helt egen tone af lykkelig åbenbaring og taknemmelighed.
— Jørgen Johansen i Berlingske Tidende
‘Sommerlys’ er en fin lille stærk ordakvarel fra Wiinblad, og endnu en god udgivelse fra det glimrende forlag Kronstork.
— Mikkel Brun Zangenberg i Politiken
sommerlys.jpg

Sommerlys.
150 kroner. 
Fri forsendelse.
Betaling via Paypal.